fbpx
Facon logo hvid
Tryksager med gemmeværdi messemateriale
Serena

Serena

Tryksager med gemmeværdi – et trick til at blive husket

Ønsker du også at blive husket, når du har været på messe med din virksomhed? Her får du et trick til, hvordan det kan lade sig gøre.

De fleste virksomheder bruger meget tid på at forberede sig, inden de skal på en messe. Der skal ofte købes lidt slik eller chokolade, som kan bruges til lokke-middel, og der skal laves flyers/brochurer, så gæsterne kan læse om din virksomhed og kigge på det igen, når de kommer hjem. Måske gør du en ekstra indsats for at trække dem ind på din stand, laver et særligt messe-tilbud, så du kan sælge lidt mere på dagen, eller du køber nogle balloner eller lignende for at pynte din stand op. Udover selve forberedelsen bruger du også en hel dag på at stå i en hal, hvor du skal være smilende og udadvendt – det kræver lidt energi.

Min pointe er, at du laver et stort benarbejde, når du skal på messe. Når du lægger så mange timer i det, skal du helst også få noget ud af det.

Derfor kan det være en hjælp, hvis du sætter dig et mål for dagen. Et mål kan eksempelvis være, at din virksomhed skal huskes efter messen. Der er dog den lille udfordring, at de andre virksomheder på messen ønsker det samme, og de fleste laver det samme benarbejde, som du gør. Derfor kan det være svært at adskille sig fra de andre virksomheder på en messe.

Det er rigtig godt, at der er gæster, som lægger vejen forbi din stand, men hvis du er glemt igen, inden de træder ind ad deres egen hoveddør, så får du ikke meget ud af det. Derfor skal du på en eller anden måde sørge for, at det er din virksomhed, som bliver husket. Nu tænker du sikkert, hvordan gør jeg lige det? Jeg ville ønske, der var et simpelt svar på det spørgsmål, men det kan jeg ikke give dig.

Til gengæld har vi et lille trick, som vi selv tit bruger, og som vi bruger det, når vi laver markedsføring til vores kunder. Vi laver tryksager med gemmeværdi. Som navnet lyder, er det tryksager, som modtageren har lyst til at gemme og forhåbentlig har lyst til at hænge op derhjemme. På den måde er der langt større sandsynlighed for, at du også bliver husket efter messen.

 

To eksempler på tryksager med gemmeværdi

Vi lavede tryksager med gemmeværdi til Favrskov Køkkencenter, da de på et tidspunkt skulle på messe. Vi lavede en flyer, hvor der på den ene side er et billede af Favrskov Køkkencenters medarbejdere og deres logo, og på den anden side er der forskellige motiver. Alle motiverne kan normalt købes på Unikke-korts hjemmeside, men gæsterne på messen fik en særlig mulighed for at få billederne gratis, og de kunne endda selv vælge deres motiv. Motiverne er alle sammen nogen, som kan sættes i en ramme, eller hænges op som de er. Det giver en særlig eksponering til Favrskov Køkkencenter, fordi deres tryksager hænger fremme i folks private hjem. Det er nok motivet med billedet på den ene side, som vender frem, men det er stadig Favrskov Køkkencenters flyer, og derfor er det også dem, som der bliver tænkt på, når gæsterne ser på billedet efterfølgende.

Det er ikke kun til messer, at det kan være en god idé at lave tryksager, som er værd at gemme. Til Favrskov El-service lavede vi en brochure, hvor der på bagsiden er en guide til, hvad du skal gøre, hvis strømmen går. Det er en let og overskuelig guide, som er lige til at hænge op, så du har den ved hånden, hvis strømmen skulle gå. Det kan selvfølgelig også være, modtagerne ikke hænger den op, og i stedet lægger den i en skuffe. Lige meget hvad så skaber brochureren værdi for modtageren, så den er værd at beholde, og Favrskov El-service sætter sig bedre fast i modtagerens hukommelse. Hvis modtageren en dag mangler en elektriker, er der stor sandsynlighed for, at de laver et opkald til Favrskov El-service, fordi det er dem, som først træder frem i hukommelsen.

 

Det er selvfølgelig ikke kun tryksager, som kan være værd at gemme. Det kan også være alle mulige andre ting, der giver værdi til modtageren, men det skal gerne have en sammenhæng til din virksomhed, så du ikke giver noget væk, som modtageren forbinder med en anden branche. Ellers er der ingen begrænsninger på, hvad det kan være. Hvis du først får din modtager til at gemme noget af dit materiale, så har du virkelig fået en fod indenfor døren, og det kan blive nyttigt senere. Det er både rart at give noget brugbart til sine kunder, og du øger sandsynligheden for, at de vil anbefale dig til andre eller kontakte dig, hvis de en dag mangler en med dine kompetencer. Det er jo bare bonus, bonus, bonus.

Du kunne også være interesseret i...

NY HJEMMESIDE?

  • Tilbuddene er mange
  • Det med småt kan være rigtig småt
  • Og så er der det med kemi og mavefornemmelse

 

Få tjeklisten, så du vælger den rigtige leverandør til din hjemmeside.