fbpx

Sociale Medier

Vær synlig og relaterbar der, hvor din målgruppe er.

Få gang i dine sociale medier

Om det er Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter eller Pinterest, så hjælper vi dig i gang eller videre med din SoMe-indsats. Du behøver ikke længere skubbe det til siden. Vi kan være tovholder på opgaven og sørge for, der kommer gang i din side og dine potentielle kunder.

Vi lærer din virksomhed og målgruppe at kende og kommunikerer direkte til dem. De får et godt indtryk af dig, og du får skabt en relation til dem. Ud fra dine input laver vi strategi og tidsplan, vi skriver opslag og finder eller laver billeder. Du godkender det, og vi lægger opslagene ud som aftalt. Vi kan være med hele vejen, som starthjælp eller løbende på de elementer, du har brug for.

Følgere og likes kommer desværre ikke af sig selv.
Gør noget ved det.

Indehaver / Branding- og markedsføringsstrateg
Vi er super tilfredse med samarbejdet, det fungerer rigtig godt. Det er god værdi for os med en ekstern marketingafdeling. Vi bruger kun det, vi har brug for, og kan skrue op og ned, som det passer bedst.
Dan Højlund Graugaard-Jensen
Indehaver af VOKA Industri A/S

Udnyt dit SoMe-potentiale

Det er ærgerligt og spildt potentiale, når dine sociale medier kommer nederst på to-do-listen. Kun med en strategisk og konsistent indsats, giver de dig værdi:

  • Du får synlighed og holder dig top-of-mind
  • Du skaber relationer til nuværende og potentielle kunder
  • Du viser kompetence, og at der sker noget i din virksomhed
  • Du styrker dit brand – og SEO, hvis du linker ind til din hjemmeside
  • Du kan få flere kunder på sigt


Det gælder ikke om at være alle steder. Udvælg det eller de medier, der er relevante for dig og din målgruppe, og læg en koncentreret indsats der. På den måde udnytter du din tid og kanaler bedst. Måske du skal bruge din private LinkedIn-profil til at skabe flere kunder, tiltrække en samarbejdspartner – eller som privat den rigtige arbejdsgiver. Måske du skal promovere din virksomhed på Facebook. Måske lækre billeder på Instagram er vejen frem for dig. Vi kan hjælpe dig med at vælge de rigtige medier, oprette og indstille dem, og lave opslag til dem – eller vi kan administrere dine nuværende sider.

Læg en strategi, der virker – og følg den

Første skridt mod en strategi er at gå i dybden med din egen virksomhed og identificere målgruppen. Hvem er de? Hvornår er de mest online? Hvad leder de efter? Hvad har I at tilbyde dem? Hvorfor er netop jeres ydelse eller produkt særligt interessant for dem?

Hvis du har svært ved at komme i gang, kan vi lave en strategi, som passer til din virksomheds facon. Den indeholder bl.a. værdier, mål, målgruppe, tone-of-voice og en inspirationsliste til, hvad du kan poste på de medier, du vil anvende.

Så gælder det om at komme i gang. Læg en plan ud fra strategien, og post løs. Den del kan du også bruge vores ekstra hænder til. Vi kan være ansvarlige for at lave udkast til planen, og når den er godkendt, til at skrive selve opslagene med input fra jer. I godkender det, og vi lægger det ud. Det giver jer hænder til de opgaver, I brænder for og er bedst til.

Bliv top-of-mind på de sociale medier

Bliv top-of-mind, når du rusker op i dine sociale medier. Strategi, starthjælp, koordinering, tekst og billeder. Fortæl os, hvad du har brug for.​

Er der mere, du har brug for?

Find det her.

Branding
Branding
Logodesign
Hjemmeside
Serviceaftale
Google Ads
SEO
Tekst
Tryksager
Sociale Medier
Fotografering
Video og animation
Visuel kommunikation

Det er en god idé at bruge sociale medier som en del af din markedsføring, men det er ikke ligegyldigt, hvilket medie du vælger.

Når snakken falder på markedsføring, så drejer samtalen sig ofte også mod sociale medier. Sociale medier er en bred betegnelse, som mange medier falder ind under. Jeg nævner lige i flæng: Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter, Pinterest og Snapchat. Alle medierne er forskellige, og de henvender sig til forskellige målgrupper.

Det lyder måske som en god idé at være tilstede på alle de sociale medier, fordi så får du fat i så mange forskellige mennesker som muligt, men det er faktisk en meget dårlig idé. Inden for kommunikationsverden er der en sætning, som lyder: ”Hvis du forsøger at ramme alle, så rammer du ingen”. Det gælder også for sociale medier. Det nytter ikke noget, at du er på alle de sociale medier, hvis det ikke giver mening for din virksomhed. Det er der flere grunde til:

1: Tid er en kostbar ressource

Der er kun 24 timer i døgnet. Man undervurderer tit, hvor meget tid og energi det kræver at sørge for indhold til sociale medier – i hvert fald hvis du gerne vil gøre det ordentligt. Det kan tage lang tid, og jo flere medier du skal opdatere, jo mere tidskrævende er det selvfølgelig. Derfor skal du (inden du opretter en konto på de forskellige medier) tænke over, hvor meget tid det kræver, og hvor meget tid du kan afsætte. Hvis du ikke har tiden til mere end et medie, så hold dig til det ene medie.

2: Målrettet og skarp branding

Din identitet skal være skarp. Hvis du breder dig over for mange sociale medier, og du prøver at tilpasse dig dem alle, så kan det være svært for dine kunder at blive helt skarp på, hvem du er, og hvad du laver. Hvis du tager et medie som Instagram, hvor det visuelle er i fokus, så giver det måske ikke så meget mening, at du opretter en konto, hvis din virksomhed ikke har noget visuelt at dele. Derfor skal du tænke nøje over, hvilket medie der giver mening for dig og din virksomhed. Husk at vælge et socialt medie, som passer til dig, og som du får passet.

Medierne vi har valgt og hvorfor

Det mest populære sociale medie er Facebook, og det er også det medie, som Facon bruger de fleste kræfter på. Det gør vi, fordi mange af vores kunder også er på Facebook, og vi synes, det er en god platform til at dele opslag, som henviser til vores blog, hjemmeside eller en kundes statusopdatering. Samtidig bruger vi det også, når vi vil fortælle andre om, hvad vi laver, og hvad der sker på kontoret. For os giver det ret god mening at være på Facebook, fordi vi kan dele meget af vores arbejde. Dette gør sig ikke gældende for alle virksomheder. Hvis din målgruppe ikke er på Facebook, så skal du nok gå i en anden retning. Der kan LinkedIn være en løsning.

LinkedIn er en form for professionel udgave af Facebook. Det er en god platform til at holde styr på dine forbindelser eller til at finde medarbejdere eller samarbejdspartnere med specifikke kompetencer. Der bliver også tit delt relevante artikler eller lignende, så du kan få meget interessant viden gennem LinkedIn baseret på dine forbindelser. Vi bruger hovedsagelig LinkedIn til at dele vores blogindlæg, og til at fortælle om nogle af de opgaver vi har løst.

Fælles for både Facebook og LinkedIn er, at hvis du kun er interesseret i at sælge, og du kun deler informationer om dine produkter, så er de to medier ikke noget for dig. Som forbrugere er vi ved at være trætte af salgssnak, og i stedet vil vi gerne have noget, som giver os en form for værdi. Derfor skal du være parat til at dele ud af din viden, ellers får du nok ikke den store succes på de medier.

Det var bare en kort gennemgang af de sociale medier, vi har valgt og hvorfor. Det er slet ikke sikkert, at de medier er relevante for din virksomhed, men forhåbentlig har det sat nogle tanker i gang hos dig om, hvordan sociale medier kan bruges som en del af markedsføringen af din virksomhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

NY HJEMMESIDE?

  • Tilbuddene er mange
  • Det med småt kan være rigtig småt
  • Og så er der det med kemi og mavefornemmelse

 

Få tjeklisten, så du vælger den rigtige leverandør til din hjemmeside.