Projekbeskrivelse

Samlet_ikoner_m.tekst_Superhelte

Plenoms Management superhelte

Plenom ønskede en kampagne, som kunne give deres Busylight opmærksomhed og sætte fokus på den værdi, det skaber at implementere dem. Vi ville nå beslutningstagerne i virksomhederne, så de kunne se, hvor mange afdelinger og ansatte der har glæde af Busylights. Vi ville give IT-folk og HR-folk de gode argumenter, så de kan få lov at købe Busylights og forbedre arbejdsmiljøet på deres arbejdspladser.

Vi brugte storytelling som redskab til at nå det mål. Vi designede et superhelteunivers og skrev små letforståelige fortællinger om de problemer, de ansatte typisk oplever. På den måde kan de ansatte identificere sig med historierne. De ansvarlige får Busylight-Superkræfter, så de kan løse problemerne og blive hverdagshelte på deres arbejdsplads.

IT Manager

IT-MAN er en fikser. Dagligt redder han de ansatte fra små og store IT-kriser, som er ved at ødelægge deres arbejde og humør. Med Busylight-Superkræfter har han endnu et værktøj til én gang for alle at blive hverdagshelt. For ingen skal klage på hans vagt. Han bruger sine Busylight-Superkræfter til at implementere Busylights på hele kontoret til glæde for alle kollegaerne.

Se hele historien om IT-MAN.

TEAM Manager

Team-WOMAN har HR-ansvaret i virksomheden. Hun går meget op i sine medarbejderes trivsel og kæmper for det ideelle arbejdsmiljø. Ofte bliver hun målt på de ansattes sygedage, opsigelser og medarbejdertrivslen, mens de ansatte måles på team-performance og samarbejde. Med Busylight-Superkræfter kan hun skabe bedre vilkår og glade medarbejdere. Særligt går hun op i de guidelines, som følger med Busylights, og hun arbejder fortsat for, at alle respekterer hinandens lys.

Se hele historien om TEAM-WOMAN.

Om universet

Vi har lavet al grafik fra bunden og udtænkt hele universet. Det er klassiske tegneserier med tydelige, klare farver, som tiltrækker opmærksomhed. Den slags let afkodelige billeder fortalt som historie, husker vi bedre. Superheltene er desuden positive figurer, som giver glade associationer. Og det er bevist, at vi køber mere, når vi er glade.

Video

Video tiltrækker mere opmærksomhed end tekst og billeder i sig selv. Derfor har vi op til launch af hver superheltekarakter lavet en kort animationsvideo, som teaser historierne. De er holdt i samme univers og lægger op til, at der snart kommer en løsning på problemerne på arbejdspladsen. Samtidig har vi lavet en teaser til selve historien, som vi har brugt på LinkedIn. Her har vi selekteret på brancher og stillinger for at ramme målgruppen.