Projekbeskrivelse

Samlet_ikoner_m.tekst

Ny identitet og product branding

Plenom kom med kuando Busylight, et produkt de er markedsleder på. De var udfordret af en manglende ensartet kommunikation af produktet. Selvom flere kendte det, havde de brug for at skabe tillid og genkendelighed omkring Busylighten – den manglede sit eget brand. Vi flyttede dem fra tekniske termer og fokus på features til product branding med fokus på benefits og et godt visuelt udtryk, hvor produkterne kommer til sin ret. Produktet fik sin egen visuelle og tekstlige ramme, og indenfor den redesignede vi alt materiale og lavede ny hjemmeside med større billeder, mere luft, bedre navigation og overblik. Vi har skabt det professionelle brand, som kuando Busylight er berettiget til.

Plenoms eksterne marketingafdeling

Vores arbejde stoppede ikke ved designet af det nye brand. De outsourcede deres markedsføring til os, så vi i en to-årig periode koordinerede og eksekverede hele indsatsen, både den daglige styring og kampagner. I dag har de ansat en intern marketingansvarlig, mens vi bidrager med de kompetencer, de stadig mangler. Vi trækker på deres store viden og erfaringer, den har vi stor respekt for. Samtidig får Plenom glæde af hele vores team. Vi fordeler opgaverne internt på de rette, mest kompetente hænder. På den måde løser vi Plenoms opgaver hurtigt, og vi kan holde omkostningerne nede.

”I Facon er de eksperter på marketing, og hos os er vi eksperter på vores produkt og branchen. Det samspil fungerer rigtig godt. Vi trækker på hinandens viden, så vi hos Plenom kan nå længere ud med vores Busylight. Facon eksekverer hurtigt på vores marketingopgaver, og de griber de bolde, vi kaster op. Vi anbefaler dem helt klart til andre, som vil løfte sit brand.”

Allan Jøsendal Kjeldbjerg, CEO, Plenom

Opdatering af Web og SoMe

Vi er ansvarlig for Plenoms hjemmeside, hvor vi laver løbende vedligehold, opsætter landing pages og indsætter indhold. Før deres interne marketingmedarbejder kom til, stod vi for al tekst – blogindlæg, nyheder mv. Vi delte ud af Plenoms viden i grafik og billeder, vi lavede små videoer, infografikker osv. På den måde skabte vi en rød tråd i alt indhold. En del af arbejdet på hjemmesiden er også, at indholdet skal understøtte sælgernes arbejde, så de har bedst mulig chance for at informere om produkternes fordele og features.

Tidligere var vi ansvarlig for indhold til deres SoMe – vi lagde strategien, planlagde budskaberne, skrev opslagene, lavede billederne og sørgede for, at de kom online efter planen.

Nyhedsbreve

Mens vi var ansvarlige for al Plenoms markedsføring, skrev vi tekst og lavede grafik til Plenoms nyhedsbreve, som vi opsatte, sendte og trackede. På den måde hjalp vi dem med at få nyheder ud til deres databaser. Vi arbejdede her med forskellige nyhedsbreve til forskellige målgrupper, både kunder, netværk og resellere. Sidstnævne gruppe havde særligt fokus, da de skulle have de bedst mulige vilkår for at sælge Busylights. Nyhedsbrevene var derfor en vigtig service, som letter deres hverdag.

Trafik og awareness

En del af arbejdet med nyhedsbreve og web var at skabe trafik til hjemmesiden. Vi skrev SEO optimerede tekster til hjemmesiden, ledte trafik ind fra SoMe og nyhedsbreve, hvilket vi selvfølgelig trackede. Samtidig stod vi for grafik til deres Ads-kampagner, så den røde tråd var på plads. På den måde udbredte vi awareness.

Messeudstyr

Plenom har været til flere messer med deres Busylight, og her har vi haft til opgave at gøre deres stand indbydende. Vi har opsat materialet i genkendeligt design med de vigtigste budskaber. Fokus har været at gøre det tiltrækkende og let at afkode. Vi har lavet flyers, roll-ups og booth graphic, både i brandets almindelige designstil, men også et messesæt, som passede særligt til Plenoms superhelte-kampagne.

Plakater til at implementere Busylighten

Ét var at brande kuando Busylight, noget andet at sørge for de blev godt implementeret, når de var solgt. Den bold tog vi op og eksekverede på idéen om at lave plakater til at hænge op i kontormiljøet. Vi opsatte plakater, som klæder kontoret, så virksomhederne hænger dem op. Det minder både medarbejdere om Busylighten, men udbreder også kendskab, når der er kundebesøg mv.