fbpx
Facon logo hvid
Helene

Helene

Rebranding og mavefornemmelse skal gå hånd i hånd

Rebranding er svært – mega svært. Jeg har mærket det på egen krop – men jeg har også erfaret at lande godt med mavefornemmelsen på plads og strålende øjne over det nye sted, vi er endt. Det handler om at give det den tid, det har brug for, og have mavefornemmelse og beslutsomhed med i hele processen.

 

De svære navnefølelser

Nogen gange er det svære at se, at rebranding er nødvendigt. Drift og hverdag har overtaget, man opdager slet ikke, at navn, logo, branding mv. taber vægt. Men ofte, nok nærmest altid, er det sværeste at vælge det helt perfekte nye og give slip på det gamle. For der ligger mange følelser og tonsvis af timer i det gamle.

Derfor er det der nye, man skal vælge en lang proces. At finde det helt rigtige navn – som faktisk er ledigt, og som består telefontesten – ”Hej. Det er Helene fra xxx”. Og når det endeligt er på plads, at vælge det helt rigtige grafiske udtryk, som signalerer de helt rigtige værdier.

Vi hjælper vores kunder med at skabe identitet omkring det nye navn gang på gang, men griber det altid an med stor respekt for det svære og tilknytningen til det nuværende. For som sagt: Jeg kender det alt for godt.

 

En laaaang proces – men den er det værd

Vi har selv været i navneskift-processen det seneste års tid og mere til. Vi har været omkring jeg-ved-virkeligt-ikke-hvor-mange navne, som enten var taget eller ikke rigtigt duede. Mavefornemmelsen var der ikke, og det skal den være. Men pludselig stod det lysende klart og gav helt sig selv: Facon.

De grafiske former og samtidig en bestemt måde at være eller gøre på. Det er basically det, vi hjælper virksomheder med – at fremhæve det gode  og særlige de gør og er, at finde den facon deres branding og markedsføring skal have. Det er kort og mundret, det er dansk, det er helt nede på jorden – og det består telefon-testen. Det er lige os.

Da først navnet var faldet på plads, gav den grafiske del mere sig selv – selvom det stadig er underligt at have ændret så drastisk på det MiniMarketing, som jeg har arbejdet i, siden jeg startede i 2013. Men efter beslutningen er taget, logoet lavet, skiftet er offentligt, tryksagerne trykt og hjemmesiden i luften – er jeg glad for skiftet, det føles helt rigtigt. Og ikke mindst reagerede vores kunder positivt, da vi overrakte dem nyheden sammen med en omgang julebolsjer.

 

Overvejer du selv en omgang rebranding?

Så finder du her 14 spørgsmål, du med fordel kan gå igennem – de hjælper dig med svaret.

Det er ikke første gang, jeg har rebrandet det grafiske udtryk, men et navneskift er vildt. Jeg var ikke i tvivl om, at med større kunder og flere ansatte skulle det til, selvom det var svært. Er du nået til et navneskift eller/og rebranding er det mit bedste råd:

Lad rebrandingen gå hånd i hånd med din mavefornemmelse og beslutsomhed. Så er jeg sikker på, at du finder det ståsted, som er rigtigt for din virksomhed.

Og så hjælper vi hos Facon gerne med eksekveringen af din visuelle identitet, branding og markedsføring. Skriv til mig på [email protected], eller fang mig på 40 63 22 13

”I Facon er de eksperter på marketing, og hos os er vi eksperter på vores produkt og branchen. Det samspil fungerer rigtig godt. Vi trækker på hinandens viden, så vi hos Plenom kan nå længere ud med vores Busylight. Facon eksekverer hurtigt på vores marketingopgaver, og de griber de bolde, vi kaster op. Vi anbefaler dem helt klart til andre, som vil løfte sit brand.”
Allan Jøsendal Kjeldbjerg
CEO hos Plenom

Du kunne også være interesseret i...

NY HJEMMESIDE?

  • Tilbuddene er mange
  • Det med småt kan være rigtig småt
  • Og så er der det med kemi og mavefornemmelse

 

Få tjeklisten, så du vælger den rigtige leverandør til din hjemmeside.