
Tekstforfatning
Få dine tekster løftet hos os – korrekt, klart og kreativt, så de er klar til at sælge.
Målret dine tekster, og få bedre resultater
Dine tekster skal forklare fakta, sætte gang i følelser, skabe tillid og få målgruppen til at købe, bestille, ringe, indsæt selv flere handlinger. Alle kan skrive tekster, tænker du måske. Men kvaliteten?
De målrettede sætninger? Den logiske struktur?
Den fængende overskrift? Den rette tone-of-voice? De effektive call-to-actions?
Du får resultater, når vores tekstforfatter skriver dine tekster. Hun researcher og lytter nysgerrigt til din store viden om branchen, virksomheden, produkterne og målgruppen. Med fokus på målgruppens behov og din tone-of-voice, finder hun de rette ord og printer pointer og call-to-actions fast i målgruppen.
Løft dine tekster, og få mere gang i butikken.


Teksthjælp, præcist som du har brug for det
Nogle har brug for hjælp til at få gang i skriveriet, andre foretrækker selv at skrive et udkast og få det forbedret. Andre igen har kun brug for et par øjne udefra til korrektur. Vi kan være med uanset hvilken model, du ønsker.
Du kan få skrevet din hjemmesidetekst, blogindlæg, cases og produkttekster, vi skriver mails til dine abonnenter og SoMe-opslag til dine følgere. Du kan få tekst til din brochure, dit magasin, din annonce eller andet salgsmateriale, eller en pressemeddelelse, så du kan komme i medierne.
Tekst fra bunden
-
Vi researcher og interviewer dig ud fra aftalt opgave, evt. modtager vi stikord eller andet materiale til inspiration
-
Vi skriver et udkast til den færdige tekst
-
Du får opgaven til gennemlæsning, giver feedback og retter evt. lidt selv, hvis du har konkrete ønsker eller forslag til ændringer
-
Vi retter teksten til ud fra din feedback
-
Du får det færdige produkt
Optimering
-
Du sender os et udkast på den aftalte opgave
-
Vi læser, retter og ændrer eller giver feedback og forslag i kommentarer, afhængig af dine ønsker
-
Du løber teksten igennem og justerer efter behov
-
Vi får evt. teksten igen til en sidste gennemlæsning og smårettelser, og du får den færdige tekst tilbage
Korrektur
-
Du sender os din tekst
-
Vi læser korrektur i det omfang, vi har aftalt
-
Vi sender den færdige tekst til dig, klar til brug
Kom i gang med Content Marketing
Værdi for målgruppen er værdi for virksomheden. Det er kernen i content marketing. I sig selv er produkt features ligeså relevante for målgruppen som din størrelse i sko. Alt dit indhold skal hægtes sammen med noget, som modtager kan identificere sig med og bruge til noget – også selvom de ikke køber dit produkt.
Vi skriver indhold, som rammer ind i modtagerens hverdag, interesser, værdier og behov. Det er sådan, du fanger deres opmærksomhed, så du skaber relation til dem og får dem til at huske, like, klikke, købe og fatte tillid dit brand.
En tone-of-voice, der viser hvem du er
Dit sprog og dine tekster skal være netop dit; personligt og særegent, så det kun passer til dit brand. Det hedder tone-of-voice, og det er en vigtig del af din branding. Den virksomhed, person og stemning potentielle kunder møder hos dig fysisk, skal de møde i al din kommunikation. Det skaber genkendelighed og troværdighed. Dine værdier skal stå frem i dine teksters opbygning, ordvalg og graden af formalitet.
Vi tapper ind i den tone-of-voice, du allerede har, eller finder den fra ny, så dit brand fremstår troværdigt og autentisk. Det giver et bedre indtryk hos målgruppen og får jer til at skille jer ud.
Forbedr dine tekster, og få flere resultater
Gå ikke glip af potentielle kunder. Få et gratis tilbud på dine tekstopgaver. Giv Helene et kald på 29 92 90 70, eller send os en mail.