Logodesign
Unikt og gennemarbejdet logo, som afspejler, hvem din virksomhed er
Et logo med gennemtænkt wow-faktor
Du kan huske og genkende en trillion logoer ubevidst. Det kan dine kunder også – og dit skulle gerne være et af dem. Derfor skal det være gennemtænkt, så de i det øjeblik, de ser det, forstår, hvad du laver, og hvilke værdier, du har. De skal kunne genkende og genkalde det, når de får brug for dit produkt. Det er vores ambition, når vi designer dit logo.
For at nå dertil tager vi os tid til at forstå, hvem din virksomhed er. Kun på den måde kan vi skabe det logo, som bliver din røde tråd og binder virksomhed og grafisk identitet sammen.
Et logo er ikke bare et logo. Vi tænker det igennem.
Skal dit logo være iblandt?
Sådan designer vi dit unikke logo
- Processen starter med et møde, hvor din virksomhed værdier, kompetencer og målgruppe er på dagsordenen. Det giver os den viden, vi har brug for, til at skabe dit logo - et logo med substans, som danner rammen om din røde tråd.
- Vi er kreative og omdanner din virkelighed til et grafisk design. Vi researcher - hvad gør andre, og hvordan kan du skille dig ud? Ud fra det tegner vi dit logo fra bunden - noget unikt og meningsfyldt, som passer til netop din virksomhed.
- Vi præsenterer dig for logoet (som regel 2-3 udkast) på et nyt møde - online eller fysisk. Det er vigtigt for os at sætte dig grundigt ind i de valg, vi har taget. Derfor fortæller vi om tankerne bag udtrykket, farverne, fonten osv.
- Du giver os din feedback på udkastene og vælger, hvad vi skal gå videre med – og hvis der er behov, retter vi logoet til. Det er vigtigt for os, at du er tilfreds med resultatet, for logoet er det mest centrale i din virksomheds grafiske identitet.
- Du godkender logoet og modtager filerne i en logopakke, med de filer du skal bruge: EPS, PDF, JPG og PNG. Kender du størrelsen, som logoet skal være på din hjemmeside, skal vi nok lave filen, så den passer i det mål.
- Nu er processen med selve logoet som regel slut. Men du er velkommen til at gøre som mange andre af vores kunder – at vende tilbage og få hjælp til at integrere det godt på din hjemmeside, i dine tryksager osv.
Pris for et gennemarbejdet logo:
5.000 kr. excl. moms.
Dit logo – din røde tråd
En skrifttype, en font, en farve og en skriftstørrelse. Det kan en maskine lave automatisk på nul komma ingenting. Uden branding, uden wow-faktor, uden en flig af din virksomhed i designet og uden et grafisk element, som binder det sammen med din virksomhed.
Et gennemtænkt logo kræver forståelse og indsigt i din virksomhed, dit arbejde og dine værdier. Med den baggrundsviden skaber vores designere et unikt logo, som ER din virksomhed. Et, som kunderne intuitivt forstår og genkender. Et, som bliver omdrejningspunkt i din grafiske identitet og binder det hele sammen. Sådan et logo sælger.
Dit logo er din virksomhed.
Er dit logo skarpt?
Vi designer dit nye, salgsklare logo.
Giv Helene et kald på 40 63 22 13 eller send os en mail.