fbpx
Facon logo hvid
Benna

Benna

Vores tekstforfatter, uddannet i Retorik og virksomhedskommunikation. Hun skriver målrettede tekster, som engagerer, skaber synlighed og sælger.

Del 3: Sådan bygger du en landing page, der virker

Du er kommet til 3. blogindlæg i miniserien af indlæg om e-mailmarketing. Hvorfor sådan en serie?

Fordi man mener, at det kræver 7 påmindelser om dit brand, før vi er tilbøjelige til at købe – det er the marketing rule of 7. De 7 påmindelser skal opbygge tillid, skabe velvilje overfor din virksomhed og vise produkternes værd. Selvfølgelig tæller både mails, Facebook opslag, hvis de ser din butik osv., men med de tal er det svært at nøjes med en sporadisk mail, når du tilbyder en ny service, eller du vil ønske følgerne en god jul. Du bliver nødt til at planlægge frem i tiden. Hvad vil du gerne fortælle? Hvad vil du gerne forsøge at sælge? Hvordan kan du gøre det med en serie e-mails? Hvor på din hjemmeside vil du gerne have folk hen?

Miniserien startede med introduktionen, E-mailmarkedsføring vs. Nyhedsbreve, og del 2 handlede om din e-mailstrategi, og hvordan du opbygger din liste. Næste step vil i mange tilfælde være at lave en killer landing page, som overbeviser de besøgende om, at det er det hele værd at give deres e-mail væk for at få din freebie. Hvordan gør man så det? Det handler del tre om.

Skær ind til benet, og fjern støjen

På din landing page har du ét formål: at få dem til at tilmelde sig din freebie. Derfor skal du fjerne al unødvendig støj. Der skal ikke være links, som sender dem til højre og venstre – kun til din e-mailliste. Måske skal du ligefrem fjerne menuen i toppen, så det ligner et selvstændigt website. Som regel giver det mening, at siden ikke er i menuen, så man kun finder den, hvis man har fundet linket via din markedsføring. For på hjemmesiden har du jo din freebie i en pop-up/slide-in/i headeren eller andet, som vi skrev om i del 2 af serien.

Indholdet på din landing page

Indholdet skal også skære ind til benet. Hvad får de ud af din freebie? Du skal have en klar overskrift, som med det samme peger på deres udbytte. Derefter har du brug for en kort tekst, som uddyber det udbytte, så de er helt med på, hvad de får ud af at give deres e-mail til dig. Her er det også vigtigt, at du fortæller, at de bliver tilmeldt dit nyhedsbrev, at de til enhver tid kan framelde sig, og hvad du kommer til at sende dem (altså markedsføring, relevant viden etc., men så specifikt som muligt).

Udover teksterne har du i toppen af siden brug for et billede af det, du giver folk. Vi kan hurtigere og nemmere afkode og forstå visuelle elementer, og derfor bliver det nemmere at forholde sig til med et lækkert billede.

Og så selvfølgelig: et tilmeldingsfelt og en Call-To-Action-knap, så de kan tilmelde sig og får lyst til det. CTA-knappen, skal som alle andre CTA-knapper, have en tekst, der fokuserer på, hvad de får, fremfor hvad de skal gøre. ”Tilmeld mig” er altså ikke en god CTA-tekst, selvom den er meget brugt.

Derudover er det fornuftigt, at du har noget mere tekst nedenunder, dels fordi SEO er glad for det, men også for at skabe troværdighed omkring hvem du er. Det kan altså være noget om din virksomhed, det kan være dit logo, billede af medarbejdere, logoer på kunder, anbefalinger osv. Det giver siden mere længde og skaber tryghed, fordi det ikke ligner et scam-site.

Husk også at lave en fin takkeside eller takkebesked, så folk ved, at det er gået igennem. Anerkend, at det var en god beslutning at tilmelde sig, og hav fokus på den værdi, de kommer til at få ud af det.

Når du sælger noget andet end din freebie…

Hvis din landing page i stedet skal sælge et dyrere produkt, kursus eller lignende, kræver det selvfølgelig mere overbevisning. Her skal det øverste på siden stadig være din overskrift, en kortere uddybning og et tiltalende billede, som har fokus på udbyttet. En CTA-knap er også en god idé allerede her – for den kommer du til at skulle bruge flere gange, for den skal folk ikke overse.

Herefter har du brug for flere afsnit, som uddyber, hvorfor det er en knaldgod idé at tage på dit kursus – hele tiden med fokus på udbyttet. Hvor mange afsnit afhænger af det, du sælger, og det du har at sige. Her er udtalelser og anbefalinger også en god idé – andres ord vægter mere end sælgers. De praktiske omstændigheder skal selvfølgelig også med, men vent med at uddybe det før til sidst. Efter hvert længere afsnit har du igen en CTA – den skal med flere gange, så de får trykket. Du kan evt. ændre teksten på den, så du forsøger at få folk til at trykke på forskellige måder.

Sælger du kurser, undervisning eller andre services, er det oplagt også at bruge et afsnit på at præsentere dig selv og sætte ansigt på. Det skaber troværdighed og viser kompetence.

Det her var indholdsdelen. Hvordan skal det så sættes op?

Det flotte design

At sætte siden pænt op, kræver selvfølgelig dels, at man ved, hvordan man skal navigere i backenden på hjemmesiden, og dels at man har et vist øje for design. Har du styr på det første, er der heldigvis nogle tommelfingerregler, du kan bruge for at få det lækkert sat op:

Gør det enkelt. Forsøg ikke at proppe meget ind på lidt plads – det bliver uoverskueligt og elementerne kommer til at kæmpe om opmærksomheden. Udvælg nøje, hvad du vil have med, og giv det plads.

Hold den røde tråd. Sørg for at din side passer til resten af din kommunikation og markedsføring. Det gælder i farver, fonte, stilen osv.

Sørg for, at det flugter. Vælg nogle linjer, du primært følger, når du sætter siden op. En højre margin, en venstre margin, og hvis du bruger kolonner, at de så flugter på en meningsfuld måde. Det giver det bedste indtryk og ro for øjet.

Store billeder i høj kvalitet. Til din freebie landingpage har du for det meste bare ét billede – af din freebie. Men kvaliteten skal stadig være i top, og store billeder fænger mere og præsenterer typisk motivet bedre. Samtidig er det med til at forenkle siden med et stort billede fremfor mange små.

Husk luft imellem dine elementer, og hav en form for markering af, at nu kommer der et nyt afsnit. Det kan gøres på et utal af måder – skiftende baggrundsfarver, mere luft eller en streg er nogle af de gængse måder. Hvis det hele fremstår som en lang køre, bliver det temmelig uoverskueligt.

Lav tydelige overskrifter, og brug punktopstillinger. Det skal være nemt at skimme din tekst, og her hjælper de skarpe overskrifter og punktopstillinger dig godt på vej. Du kan også komme til at overgøre det. Det skal selvfølgelig virke naturligt, og punktopstillingerne skal fremhæve vigtige pointer – udbytte, udbytte, udbytte.

Når din landing page er klar, er der kun det sidste step tilbage: Dine mails. Det kommer snart som sidste indlæg i serien. De andre indlæg kan du finde her:

Du kunne også være interesseret i...

NY HJEMMESIDE?

  • Tilbuddene er mange
  • Det med småt kan være rigtig småt
  • Og så er der det med kemi og mavefornemmelse

 

Få tjeklisten, så du vælger den rigtige leverandør til din hjemmeside.