Tømrer og entreprenør Linhave ApS startede for alvor op med et nyt forretningsområde: at bygge egne huse fremfor kun at bygge for andre firmaer. Derfor havde han brug for en ny hjemmeside og en ny rød tråd, som henvendte sig til den rigtige målgruppe. Vi startede med at opfriske logoet, så det blev tidssvarende. Så var stilen lagt, og vi kunne lave en flot hjemmeside i rolige jordfarver, som passer til Linhave.
Procesmodel
For at illustrere den vigtige og grundige proces Linhave tager sine kunder igennem, lavede vi en procesmodel til dem. Med en række illustrationer og tilhørende tekster fører modellen kunden igennem den rejse, de kommer på med Linhave på vej mod drømmehuset. Der er fokus på familien som målgruppe og de fordele de får, når de bygger med Linhave. På den måde har de overblikket over processen, allerede inden de kontakter virksomheden.
Fotografering og tekstforfatning
For at få de perfekte billeder til hjemmesiden tog vi afsted for at tage billeder af både hus og indretning. Det giver et billede af den stil og den finesse, som Linhave bygger med, og illustrerer drømmen om det færdige hus. Vi vidste præcist, hvad der var brug for til hjemmesiden, både i forhold til motiver og teknik, så vi kunne få de rigtige skud i kassen.
Ligesom resten af siden skulle teksten signalere høj kvalitet og vise, at de møder kunderne uformelt og i øjenhøjde. Derfor snakkede vores tekstforfatter med ejeren og spurgte ind til proces, kompetencer og værdier, så hun kunne fremhæve de rigtige budskaber og sætte de rigtige ord på.
NY HJEMMESIDE?
Tilbuddene er mange
Det med småt kan være rigtig småt
Og så er der det med kemi og mavefornemmelse
Få tjeklisten, så du vælger den rigtige leverandør til din hjemmeside.