Virkeligheden har overhalet, hvad mange tror, WordPress kan. For WordPress har fart på. Ikke bare som cykelryttere på vej ned af Alpe D’Huez. Det minder mere om en raket, der skyder i vejret.
Derfor afliver vi myter. Forældede antagelser om WordPress skal ikke afholde dig fra at lave et website på platformen. For det er open-source, gratis, nemt at bruge, og der findes et hav af plugins og utallige temaer, som kan tilføje nyttige funktionaliteter og lækkert design til din hjemmeside.
Så her er de – WordPress-myterne som Joomla, Shopify, Drupal og alle de andre elsker, du tror på!
Myte 1: WordPress er bare et blogværktøj
Det startede rigtigt nok som et CMS-system til bloggere. Men siden dengang har WordPress indtaget hele 34,6% af alle verdens CMS-websites. Det er en markedsandel på, hold nu fast, 61,4%! Selvsagt: så stor en andel af verdens CMS-websites er ikke bloggere.
Du kan selv tage et kig på tallene her: https://w3techs.com/technologies/overview/content_management/all
Myte 2: WordPress er kun til små hjemmesider
Hvis ikke det blev understreget af deres suveræne markedsandel, så lad blikket glide ned over listen her:
- https://www.whitehouse.gov/
- http://www.bbcamerica.com/
- https://www.mercedes-benz.com/en/
- https://www.thewaltdisneycompany.com/
- https://www.sonymusic.com/
- http://www.nationalarchives.gov.uk/
- https://www.nytco.com/
- http://www.vogue.com/
Alle de imponerende navne her er WordPress sider! Så selvom frøken Clausens garnbiks og Hansen VVS bruger WordPress, så er det også for de store drenge.
Myte 3: WordPress dur ikke til webshops
Ser vi på markedsandelen for webshops, er WordPress’ plugin WooCommerce suverænt det største: 29,1% mod Squarespace Online Stores som de næste på listen med kun 18,85%.
Tallene finder du her, hvis du vil gå mere i dybden med det: https://www.datanyze.com/market-share/e-commerce-platforms/woocommerce-market-share
Men der er nærmest utallige eksempler – her er et lille udpluk med flotte både danske og udenlandske webshops:
- https://car2go-biludlejning.dk/
- https://minifabrikken.nu/
- https://www.ollifant.dk/
- https://unikke-kort.dk/
- https://porterandyork.com/
- https://www.henryjsocks.co.uk/
- https://www.houseofwhiskyscotland.com
- https://www.yubico.com/
Der er masser af muligheder for at bygge den webshop, du skal bruge i WooCommerce. Det er både nemt, hurtigt og billigt at komme i gang med.
Myte 4: WordPress integrerer ikke ordentligt med danske økonomi- og administrationssystemer
WordPress er det system internationalt set, der er lavet allerflest integrationer til – ikke mærkeligt med de markedsandele de har på både websites og webshops. Og derfor er det heller ikke mærkeligt, at det selvfølgelig virker – også med de integrationer, der er lavet herhjemme til de danske systemer.
Du kan f.eks. bruge IEX til at integrere med de store danske økonomisystemer, med Shipmondo kan du integrere til fragt, og på betalingsfronten har du Quickpay og Epay som de to store, der tager imod det danske dankort og mobilepay. For alle de løsninger gælder det, at du har et løbende abonnement, mens du på de internationale betalingsløsninger som PayPal og Stripe betaler pr. overførsel.
Vi kan godt forstå, hvis du synes, det lyder voldsomt at skulle betale abonnement til dine integrationer. Men det har den kæmpe store fordel, at du ikke selv er ansvarlig for at vedligeholde. For vedligehold af integrationer er omfattende og svært. Samtidig bliver du tit fanget i den version, du er startet med, uden mulighed for at forny og opdatere, fordi det er for besværligt og dyrt i udvikling.
Integrationer er altså ingen forhindring, når du skal bygge webshop i WordPress.
Myte 5: WordPress er ikke sikker nok
Det kan være rigtigt. Fordi WordPress er det mest brugte CMS-system, er det også der folk angriber. Derfor er opdatering af siden essentiel for at undgå ubudne gæster. Som udgangspunkt er det nemt at opdatere – det er bare et enkelt klik på en opdater-knap. Men tit kræver det mere arbejde, for når du opdaterer teknikken, ændrer siden sig i et vist omfang, og det kan ødelægge nogle af dine funktioner og design på siden. Ikke desto mindre skal det gøres for at holde hackerne ude.
Men det handler også om en række lavpraktiske foranstaltninger, som du selv kan fikse:
- brug et ordentligt (læs: svært, ikke-til-at-gætte) kodeord
- ændr url’en på din login-side, så robotterne ikke kan finde login-siden
- sørg for at have en back-up
- brug et sikkerhedsplugin som hjælp
Så er du i første omgang godt på vej mod en sikker side.
Myte 6: WordPress loader for langsomt
Som udgangspunkt er det faktisk rigtigt. I hvert fald hvis du bruger en af de billige hosting-muligheder og ikke laver optimering. Men som du kan regne ud, så kan det sagtens gå hurtigt.
For det første handler det om hostingen. Jo hurtigere hosting, des hurtigere loader siden. Og som de fleste andre steder hænger pris og kvalitet sammen her. Vælger du en ultrabillig løsning, får du resultat derefter.
For det andet handler det om optimering. For at få WordPress til at køre hurtigt, må du sørge for at have styr på f.eks.:
- Billeder i rigtig størrelse
- Ingen unødvendig kode og plugins
- At bruge cacheplugin
I den forbindelse en vigtig note: Det er let at fare vild i de mange plugins, for de er af svingende kvalitet, ikke alt dur. Er du ikke inde i det i forvejen, kan det klart anbefales at gå i selvskolings-mode eller få hjælp.
Overvejer du en WordPress-side?
Du er velkommen til at gå på opdagelse i her i et udpluk af de WordPress-sider, vi har designet til vores kunder.